Nyt sammentræf med eskimoer — mellem isfjelde.
Gjennem tætpakket is kom vi den dag (6te august) udenom Skjoldungen, paa nordsiden af hvilken vi paa grund af is maatte holde et godt stykke ind i fjorden langs et land, som i vild skjønhed ikke stod tilbage for noget af, hvad vi tidligere havde seet. Paa alle kanter styrtede bræer sig ned i sjøen med sine lodret afskaarne endevægge, hvori hyppig dybe, mørkblaa grotter hulede sig indigjennem. Det er ikke altid trygt at ro nær under disse vægge, det hændte flere gange den dag, at der faldt store isstykker i vandet ikke langt fra os; en baad vilde bli knust til støv under dem.
Kommen over denne fjord, hvis navn er Akorninap kangerdlua fremdeles gjennem vanskelig is, hørte vi pludselig i nærheden af en holme ved Singiartuarfik raab af menneskestemmer og kjendte samtidig dermed lugt af tran. Vi saa mod land og fik øie paa et telt og mange mennesker, som var i paafaldende livlig bevægelse. Da det laa næsten lige i vor vei, stævnede vi ind mod dem, men nu blev der en vild flugt; med alt hvad de havde af kostbarheder, skind, klæder o. l. forsvandt den ene efter den anden
