og fandt teltet fyldt af myg. Havde vi i begyndelsen fundet hygge ved dette selskab, saa blev vi nu kurerede derfor, og staar nogen morgen af mit liv for mig med gru, saa er det den; det er et under, at vi beholdt forstanden. I en hast fik jeg paa mig klæderne og for ud i det frie for at komme unda; men det var at komme fra asken i ilden, her kastede hele skyer af dette djævelskryb sig over ansigt og hænder.
Værst blev det, da vi skulde spise frokost; thi naar man ikke engang kan faa en bid mad i munden, uden at den er overdraget med et lag myg, da blir det vel stivt. Vi flygtede op paa de høieste klippespidser i nærheden, hvor der var lidt vind, og hvor vi derfor haabede at faa spise vor frokost i fred, vort livs eneste nydelse; vi sprang fra tind til tind, vi hængte lommetørklæder over ansigterne, trak luerne ned over nakke og hals, fegtede og slog som rasende i luften, leverede kort sagt den mest desperate kamp mod den rasende overmagt, men alt forgjæves; hvor vi stod, gik, eller løb, førte vi med os, ligesom solen sine planeter, vor private lille verden af disse uhyrer, indtil vi tilsidst i fortvilelse overgav os paa naade og unaade, kastede os ned paa det første det bedste umulige sted og lod os martre, mens vi i rivende hast fortærede vor frokost med myg paa. Saa fik vi baadene færdige og rømte tilhavs, men endog her var de med. Da slog vi imidlertid i vildt raseri ned for fode med presenninger, jakker og hvad vi kunde finde, og da vi saa fik vinden til kampfælle, overmandede vi tilsidst fienden; men blodtabet paa vor side var betydeligt.
