Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/363

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Efter næsten utrolig slit naaede vi sent paa kvelden en holme midt i mundingen af Inugsuarmiut-fjorden. Her var det vor hensigt at slaa leir, trætte og udmattede som vi var; men til vor forbauselse kom vi fra den tætte is ud i aabent farvand, fjorden laa næsten blank lige over mod Skjoldungen, det var for fristende at benytte denne leilighed, og efter en ekstra-ration af kjødpulverchokolade fortsattes reisen, og vi naaede en god leirplads paa et skjær under landet paa den anden side (63° 12′ n. b. 41° 8′ v. l.)

Der er paa Grønlands østkyst en temmelig betydelig forskjel paa flod og fjære, vi havde disse dage det uheld at have lavvand, just som vi skulde hale baadene op, og fik som følge deraf altid et langt stykke at trække dem for at være sikre for floden. Den nat havde vi ogsaa, som sedvanlig, bragt saavel bagage som baade et godt stykke op paa landet, men blev ikke lidet forbausede ved om morgenen at finde vor ølkagge samt en bundtilje, som vi havde brugt til at afstøtte baadene med, borte; sjøen havde ikke alene naaet baadene, men endog sat endel af proviantkasserne under vand; da disse var tætte, var dog intet blevet ødelagt, og vi maatte være glade ved at slippe for saa billigt kjøb. Tabet af vor ølkagge, som var den, vi havde faaet med i baaden fra «Jason», beklagede vi alle meget, ikke fordi der var øl paa den, thi det havde vi drukket ikke længe, efter vi forlod «Jason», men fordi vi nu brugte den til vanddunk. Naar vi drak vandet af spunshullet og lugtede til kaggen, som endnu havde en svag duft af øl, saa indbildte vi os, at det fremdeles var noget lignende, vi drak. Efter den dag blev baadene altid taget vel vare paa.

Den morgen besøgtes vi ogsaa af en endnu mindre kjærkommen gjest, jeg vaagnede af kløe over hele ansigtet