Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/355

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

have taget et fotografi af landskabet søndenfor drog vi videre. Der var overalt drivis, men denne var dog saavidt aaben, at vi som regel med nogenlunde lethed kunde sno os frem gjennem den.

Noget over middagstid naaede vi en liden holme ud for Mogens Heinesens fjord, hvor vi i en ypperlig havn lagde tillands for at spise middag. Denne holme forekom os at være den skjønneste plet, vi endnu havde seet paa denne jords overflade; der voksede grønt, der var græs, lyng, syre, blomster i forskjellige farver. Oppe paa toppen fandt vi to gamle ruiner efter eskimohuse, hvor vegetationen især stod frodig; det var vidunderlig velgjørende at strække sig paa grønsværet i det stegende solskin og lade sig gjennembage, mens vi nød en kort hviles sjeldne glæde. Derpaa nogle blomsterkvaste til minde om denne grønlandske idyl og saa i baadene — stadig videre mod nord.

Det land, vi hidtil havde reist langs med, udmerkede sig ikke egentlig ved vakre formationer, det er lavt, ensformigt og goldt. Paa de fleste steder gaar sneen og isbræerne lige til sjøen, og som det ogsaa vil sees af kartet, er det paa forholdsvis faa steder, at lave graa klipper stikker frem. Forbi indløbet til Mogens Heinesens fjord, som er omgivet af en række skarpe tinder, kom vi om eftermiddagen ind i et helt nyt landskab; intetsteds rækker her snemarkerne og bræerne frem til havet, overalt er der bart land og fjelde, som ofte hæver sig fra sjøen til betydelige høider, og indefter landet især nordpaa er der de herligste fjeldlandskaber, hvor tinder bag tinder høiner sig i række og rad. Alt er relativt her i verden, og dette kommer vel ikke mindst at gjælde, naar det her forekom os, at vi var komne ind i frugtbare egne; sommertanker