Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/341

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

trohjertig udseende mand, var meget venlig og viste mig mange af sine sager; især lod han til at være stolt over sin kajaklue, som han absolut vilde have mig til at tage paa, mens han uden videre tog min lue og satte paa sit hoved; begge dele havde jeg liden lyst paa, dette svære sorte haar saa mig mistænkeligt ud, og jeg sørgede for, at jeg ubemerket fik tørket af min lue paa indsiden, før jeg atter satte den paa. Saa viste han mig sin konebaad o. s. v., tilslut maatte jeg afbryde for at komme videre.

Vi saa ogsaa ind ad døren til enkelte telte; i et stod to unge jenter, som just drog en stor maage op af en gryde og begyndte at spise af den, idet de bed i hver sin ende og smilte over hele fjæset af bare velbehag; det meste af fjæren sad vistnok paa fuglen, men det gjorde nok ikke meget til sagen, den spyttede de antagelig ud igjen.

Nogle kvinder havde lagt merke til, at lapperne brugte sennegræs i sine komager, og de kom nu med store forsyninger af saadant til hver af os, idet de smilte koket; vi takkede selvfølgelig ved at smile ikke mindre huldt igjen. Da begyndte de at gjøre tegn, om vi ikke til gjengjæld vilde give dem nogle synaale. Dette kunde jeg vistnok have gjort, da jeg havde medtaget adskilligt af den slags byttemidler, som staar i høi pris paa Grønlands østkyst. Min hensigt dermed var dog at gjemme det for en mulig overvintring, da det nok vilde kunne komme til nytte. Jeg gav dem derfor isteden en blikdaase, hvori der havde været hermetiske sager; herover blev de aldeles vilde af glæde, det lyste af øinene, og de for rundt for at vise den til de andre. Sennegræsset kom forøvrigt vel med for lapperne, da det begyndte at skorte paa