stod langs tarmskindsforhænget paa teltets forside. Dette er den plads, som anvises besøgende, mens teltets egne beboere sidder eller ligger paa den lange briks eller bænk, som gaar langs hele teltets bagside; den er gjort af træbord og er saa dyb, at man kan ligge udstrakt efter dybden, mens bredden retter sig efter teltets størrelse og følgelig beboernes antal. Den er dækket med flere lag skind (sælskind), og paa den tilbringer eskimoerne sit liv inden døre, der sidder de, kvinderne gjerne med benene overkors, der arbeider de, der spiser, ligger og sover de.
Eskimoernes telte har en ganske eiendommelig form. Reisverket bestaar af en træbuk, hvorover lægges lange stænger i en halvkreds, saaledes at de kommer til at støde sammen eller pege mod hinanden med spidserne foran bukken, som danner teltets forside. Over disse stænger lægges der saa skind i to lag. Det inderste bestaar af haarskind, som lægges med haarene indad, det yderste er vandskind, og dertil bruges for en stor del gamle skind, som er tagne af konebaaden eller kajakerne. Teltaabningen er under træbukken, hvorfra der hænger et forhæng af tarmskind, der som tidligere nævnt stænger for indgangen. I det telt, vi her var inde i, boede 4 eller 5 familier, hver familie havde ved en liden støtte afdelt sin baas paa briksen, og i denne baas sad hustru, mand og børn paa et minimum af plads En 4 fod bred brikseplads kan saaledes være stor nok for «en mand med 2 koner og 6 børn». Ved hver families plads brændte en tranlampe ned en bred flamme; disse lamper er gjorte af vægsten, de har en halvrund form, er flade og udhulede som en skaal og er temmelig store (op til en fod lange); vægen bestaar af tør mos, som lægges flad langs lampens ene side, og som stadig næres med friskt spæk, der snart
