Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/30

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

fra Danmark, Holland, Frankrig og England indløb ansøgninger om at faa være med.

Jeg kunde imidlertid kun tage folk, som var godt vante til at bruge skierne, og som var kjendte som energiske og udholdende mennesker. Jeg valgte følgende nordmænd: Otto Sverdrup, forhenværende skibskaptein, Olaf Dietrichson, dengang premierløitnant ved det norske infanteri, Kristian Kristiansen Trana, norsk bondegut.

Da jeg oprindelig tænkte paa at tage rener med, og da jeg troede at kunne faa nytte af den naturfolkene almindeligvis medfødte stedsans og gave til at greie sig under de forskjellige omstændigheder, saa skrev jeg til et par velkjendte mænd i Finmarken med forespørgsel, om man kunde skaffe mig to fjeldlapper, som var villige til at følge med. Jeg tilføiede, at dette maatte være modige folk, der var kjendte som særlig udholdende og flinke til at finde sig frem i ukjendt mark; de maatte paa forhaand fuldt underrettes om foretagendets farefulde natur; det maatte indprentes dem, at der var lige stor udsigt til, at de ikke kom tilbage, som at de vilde gjøre det; endvidere maatte det være ugifte mænd i en alder mellem 30 og 40, da jeg tror, at krop saavelsom aand i den alder er mest hærdet og skikket for slige foretagender.

Det led længe, før svar kom paa mine forespørgsler, posten gaar ikke hurtig til Finmarkens indbygder, hvor den kun hver 14 dag kjøres indover fjeldet med renskyds. Endelig, da det allerede led paa tiden, kom der svar, at jeg kunde faa to kjække karer fra Karasjok, hvis jeg vilde betale rigtig godt; jeg gik saa omtrent ind paa deres forlangende og telegraferede, at de maatte komme snarest. Saa blev det da sagt, at de var paa veien, og at de vilde