disse skibe kom i løbet af de følgende maaneder atter løs; men 12 blev siddende[1] og drev sydover langs kysten for efterhaanden at bli knuste mellem isflagene og synke. De første forlis skede 19de og 20de august, da 6 skibe sønderskruedes paa omtrent samme sted mellem 67° 30′ og 68° n. br. og i en afstand fra 12 til 14 mil fra land. De øvrige drev stadig sydover langs kysten, som næsten hele tiden havdes i sigte, almindeligvis i en afstand af en halv snes mil. Ved slutten af september var man mellem 64° og 65° n. br. Det sidste skib knustes den ute oktober 5—6 mil fra land paa omtrent 611⁄2° n. br.; altsaa netop ud for Anorilok, hvor vor isdrift endte. Den strækning, dette havde drevet, siden det først kom fast i isen i juni, blir omkring 270 geogr. mil, hvortil er brugt omkring 107 dage, hvilket følgelig giver en gjennemsnitlig hastighed af omkring 21⁄2 mil i døgnet. Paa den sidste del af driften havde dog hastigheden været betydelig større end paa den første. Indtil den 20de august maa den saaledes have været gjennemsnitlig omkring 2 mil, fra denne tid og til slutten af september 21⁄2 mil, men efter denne tid omkr. 41⁄2 mil.
Mandskaberne paa de forulykkede skibe reddede sig gjerne over paa dem, som endnu ikke var sunkne, nogle tog ogsaa sin tilflugt til isen og opholdt sig siden paa denne.[2] Under stigende elendighed bar det sydover, og mange døde efterhaanden, nogle druknede, andre frøs
ihjel, men de fleste sultede ihjel, da der som regel kun blev
