Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/280

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Sermilik-fjorden, landet nær paa 212 mil; men ogsaa her blev de stansede af is.

Ved en række storme, som tilslut tvang dem til at reise til Island, blev de forhindrede fra at nærme sig land senere det aar.

I 1787 gjorde Egede og Rothe ikke mindre end 6 forsøg[1] paa fra Island at naa Grønlands østkyst; men uagtet de dette aar havde faaet endnu et fartøi, en «hukert», opsendt fra Kjøbenhavn, saa lykkedes det dem bare en gang at faa landet i sigte. Dette var den 17de og 18de mai, da de inde i en dyb bugt i isen kom landet nordenfor Kap Dan nær paa en afstand af 6 til 7 mil[2].

Det sidste forsøg gjordes ute til 29de september.

  1. Disse forsøg var følgende:
    1. 1ste april til 12te april.
    2. 8de mai til 18de mai (da landet saaes).
    3. 8de juni til 3dje juli.
    4. 20de juli til 10de august.
    5. 26de august til 31te august.
    6. 11te september til 29de september.
  2. Om strømmen paa dette sted gjør Egede en interessant bemerkning. Han siger: «De tvende forbigangne Etmaal løb Strømmen nordpaa, som jeg med saa megen mere Vished kan sige, da jeg med begge Skibene for hver Dag befandt mig ved Observation 30" eller 712 Miil nordligere end med Skibenes Udregning. Dette supponerer jeg sikkert at være Aarsag til den svære Iisbugt, som banede mig vei til at faae Landet at see.» En lignende bugt i isen og omtrent paa det samme sted fandt man med Ingolf 1879 (se om dennes togt senere), og den 11te juni var vi, som omtalt, med «Jason» inde i en bugt paa dette sted. I denne forbindelse kan ogsaa nævnes, at jeg i 1882 paa 66° 40′ og 66° 50′ n. br. (altsaa betydelig nordenfor det sted, Egede var inde) fandt ganske merkelige strømforhold under Grønlands østkyst. Den 24de eller 25de juni blev vi fast i isen og drev i mange døgn (indtil 9de juli) i vestlig og lidt nordlig retning (retvisende) ret ind mod landet med en hastighed af over 2 mil i døgnet; senere drev vi i mere sydlig retning. Det synes, som om strømmen langs Grønlands østkyst er underkastet flere ganske merkelige uregelmæssigheder. (Se herom ogsaa senere i dette kapitel).