Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/244

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

dem endnu, lader vi dem gaa i fred; vi har ferskmad nok, et stort, friskt laar af den skudte hest tog vi med os fra «Jason». Isen er om eftermiddagen tæt.

«23de juli. Inat sattes atter vagt, hver vagtmand skal gaa 2 timer.» I anledning af afløsningen havde vi mangen god latter af Ravna; han skjønte nemlig ikke klokken, og vidste saaledes ikke, naar han havde gaaet sine to timer; for sikkerheds skyld gik han derfor gjerne en 4 eller 5, før han purrede næste mand ud for at spørge, om han ikke troede, de 2 timer nu var forløbne.

«Kl. 7½ imorges purrede Dietrichson ud, det var slak is, vistnok endnu «sørpe» mellem flagene, men dog fremkommeligt. Efterat vi havde lastet baadene og endnu ventet en halv times tid paa grund af isens totning igjen, kom vi endelig afsted indover til nogle klarer. Det gaar nu en stund raskt indigjennem. Før vi endnu forlod vort nattekvarter, fløi en flok svartænder(?) forbi os nordefter; det var ligesom en hilsen fra land og var nok til at styrke vore forhaabninger. Forøvrigt er det ganske paafaldende, hvor fattigt her er paa fugleliv, ikke engang en maage at se.

«Vi driver paa indover mod land den hele dag, venter taalmodig, naar isen er tot, men arbeider desto haardere, naar den atter slakner.

«Det nærmer sig landet, haabet stiger. En ravn kommer sydvestlig fra og drager over os nordefter, atter en hilsen fra land.

«Flere store sæl (voksne klapmyts) sees paa flagene rundt om. Fristelsen blev for stor for en jægersjæl. Sverdrup og jeg maatte afsted for at skyde en gammel «hættefant» (ɔ: en gammel klapmytshan, som har hætte paa næsen), som laa lige i nærheden. Efter at have krøbet mig ind paa den, skjød jeg den ogsaa. Da vi kom