Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

altsammen altfor fjernt, underligt at have været maalet saa nær og saa være drevne saa langt tilhavs.

«Isen aabner sig lidt, der viser sig en slakke indefter. Vi sætter den ene baad paa vandet for at forsøge at arbeide frem, men til liden nytte; sne- og issørpen mellem flagene (dannet ved disses stadige gniden mod hinanden under sjøgangen) er saa tyk, at vi ingen vei vil kunne komme med de lastede baade. Det maa foreløbig opgives. At trække slæder og baade over flagene gaar heller ikke, da der er for store mellemrum mellem dem. Brændingen høres endnu derude, sjøgangen staar fremdeles paa og holder isen sammen.»

Denne dag, som var den første, vi fik tid til at tænke paa noget mere end netop at arbeide os frem eller at sove, paabegyndtes vor meteorologiske dagbog; den blev for en væsentlig del ført af Dietrichson, som altid, selv under de vanskeligste omstændigheder, tog sig deraf med en beundringsværdig iver; det var i særdeleshed temperatur, lufttryk, luftens fugtighed, vindens retning og styrke samt skydækket og skyernes form, som blev noterede; observationer toges saa ofte og saa omstendelig, det lod sig gjøre. Det er en selvfølge, at paa en færd som vor, hvor man som regel er fuldt optaget af et anstrengende arbeide, der vil der i den meteorologiske journal blive mange huller, specielt ofte om natten, naar man skal sove, trætte efter en anstrengende dag; men jeg tror dog trods alt, at den journal, vi bragte hjem, er merkelig fuldstændig og indeholder mange værdifulde iagttagelser, takket være Dietrichsons ihærdighed.