Den 11te juli var der sterk bevægelse i isen, vi var komne ind i
voldsomme strømninger. Som et par af os sad inde i skaffekahytten,
gav et isflag «Jason» et stød for baugen saa sterkt, at den for
agterover. Vi sprang ud og fik tvers af skibet se et andet stort
flag, som med stor fart stevnede lige paa dets agterende. Noget
maatte gaa, men afhjælpes kunde det ikke. Saa tørnede det mod med et
(Af E. Nielsen efter skisse af forfatteren).
brag; hele skibet rystede og kængedes over — roret var knækket, men heldigvis intet værre. Havde vi faaet flaget mod siden, er det uvist, hvad da havde skeet, siderne er sælfangernes svage punkt.
Den næste dag tilbragtes med at faa det reserveror, man altid fører med sig, sat paa, og dermed var vi atter lige gode.
Det var nu ledet saa langt paa sommeren, at der liden udsigt var til at faa mere fangst. Den 13de juli bestemtes