Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/191

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

at indfinde sig eller i ethvert fald at samle sig i de umaadelige skarer, som da og i begyndelsen af juli kan sees der. Senere, henimod midten af juli, synes de atter at sprede sig eller forsvinde. Efter den tid, omkring 22de juli, har jeg seet meget klapmyts liggende paa drivisen længere syd paa 63°—64° n. br. under østkysten (saml. kap IX, vor drift i isen).

Sammenlignes disse iagttagelser, da synes den slutning naturlig, at klapmytsen efter muligens at have født sine unger (i slutten af mars) paa drivisen under Labrador, søger mod nord langs iskanten, skjærer over Davis-strædet og kommer under Grønlands vestkyst muligens ved Sukkertoppen eller lidt nordenfor i den sidste del af april, søger derpaa sydover langs kysten[1], gaar omkring midten af juni og tildels før rundt Kap Farvel og søger op langs drivisen paa østkysten til Danmarks-strædet, hvor hovedmassen ankommer henimod slutten af maaneden. Efter at have fuldendt haarskiftet der drager den saa igjen sydover og begynder allerede i midten af juli at komme forbi Kap Farvel til vestkysten. Rigtigheden af denne slutning er dog langtfra bevist, det kunde f. eks. tænkes, at der længer syd paa østkysten er steder, hvor den drager hen[2]. Intetsteds vides klapmytsen at forekomme i slige masser som i Danmarks-strædet under haarskiftet,

og der er det

  1. Den holder sig da gjerne ude i sjøen et stykke fra land. Fangerne ved Kangek (i nærheden af Godthaab) fortalte mig saaledes, at de maatte søge den flere mil tilhavs.
  2. At det kun kan være en del af klapmytsen i Danmarks-strædet, som søger sydover, fremgaar deraf, at allerede i midten af mai er den funden der; desuden forekommer den jo over hele Ishavet nordover. Der synes ogsaa at være bestemte steder nordenfor, hvor den samles under haarskiftningen. Saaledes har norske sælfangere de senere aar søgt den nær Jan Mayen paa den tid.