isflagene og soler og skubber sig; man kan da finde hele hauge af haar efter dem. I den tid spiser de lidet og blir i juli maaned meget magre. Hvorvidt den klapmyts, som forekommer paa Grønlands østkyst, tildels er den samme, som eskimoerne fanger paa vestkysten, har jeg ikke kunnet faa fuld rede paa; men der er visse forhold, som gjør dette ialfald tildels sandsynligt. Gjennem kolonibestyrer R. Møller har jeg fra en halv grønlænder, assistent Lund ved Sydprøven, faaet oplysninger om klapmytsfangsten i Vestgrønland. Af disse og andre oplysninger fremgaar, at klapmytsen viser sig om vaaren paa den sydlige del af vestkysten i mai eller tildels endog i slutten af april. Den synes da at komme trækkende nordfra (muligens langs isen fra Labrador-siden?), man kalder derfor dette træk for klapmytsens sydtræk. At den virkelig kommer nordenfra, fremgaar ogsaa deraf, at den gjerne viser sig tidligere ved de nordligere kolonier Sukkertoppen, Godthaab, Fredrikshaab end ved Julianehaab og den sydligste kyst. De største masser af klapmyts forekommer fra slutten af mai til midten af juni. Fra 20de til 25de juni er trækket forbi. I midten af juli viser klapmytsen sig atter paa den sydlige vestkyst, og høstfangsten begynder. Den synes da, saavidt jeg forstaar, at komme med «storisen» (ɔ: drivisen) søndenfra eller rettere østenfra. Fangsten varer gjerne til slutten af august.
Min erfaring med hensyn til klapmytsens forekomst i Danmarks-strædet er følgende. Man finder den der allerede i mai og begyndelsen af juni, og jeg har selv i 1882 seet og været med paa at fange ret meget i den tid (før 24de juni havde vi mellem 3000 og 4000 sæl). Først henimod slutten af juni (efter den 24de) begynder hovedmasserne
