atter land i sigte, men da omtrent i samme retning som foregaaende dag.
I nogen tid krydsede vi langs iskanten, men havde kun liden fremgang, da vind og strøm var sterkt imod. Meget næbhval og flere store bardehvaler, sandsynligvis mest blaahval, saaes ligesom tidligere. De sidste stævner gjerne vestefter, muligens paa vandring mod Grønland;
(Skisse af forfatteren).
hvalerne har tydeligvis ogsaa sine vandringer, men vi kjender endnu lidet eller intet til dem. Af og
til saaes en mindre bardehvalart, sælfangerne kalder den undertiden
for klapmytshval, da de paastaar, den skal holde sig i nærheden af
klapmytsfangsten. Det saa ud til at være den, som forekommer paa
Finmarkens kyster og der kaldes seiehval (Balænoptera
borealis).
Et par gange saa jeg spækhuggeren (Orca gladiator), denne lille hvalart, som er saa let kjendelig paa sin høie rygfinne, og som af den grund kaldes staurhynning eller