Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

træffes deroppe; men saa er det ikke; fangstfelterne er ikke større, end at der haves vel saa god greie paa med menneskene der som i en smaaby hjemme. Et fartøi fjerner sig nødig noget stykke af betydning fra de andre af frygt for, at disse kunde komme i fangst, mens det var borte.

Senere paa eftermiddagen kom vi i nærheden af «Geysir» fra Tønsberg. Kapteinen kom ombord og tog sin aftensmad og et glas toddy hos os. Han var munter og glad, og ingen havde hjerte til at underrette ham om, at 3 af hans børn var døde af difterit, siden han reiste hjemmefra. Saaledes kan man leve deroppe paa Ishavet i uvidenhed om, hvad der gaar for sig i verden, ens glæder og sorger er knyttede til sælen og sælfangsten, hele Europa kunde ramle overende, og man vilde ingen anelse faa derom.

Om natten passerede vi «Morgenen», et af Svend Foyns skibe; den kom netop ud af isen med skindet af tre nyskudte bjørne paa slæb[1]. Dette ærgrede Dietrichson og Sverdrup grundig, deres høieste ønske var at faa se og skyde bjørn.

Vi holdt nu vestover i et par dage; men vinden var ugunstig, og det gik ikke saa hurtig som ventet, især da vi ved hver dybere bugt i isen maatte ind for at se efter sæl, hvoraf lidet var at øine.

Af hvaler saaes derimod en del, især af den mindre hvalart, bottlenosen eller næbhvalen (Hyperoodon diodon). I flokke paa 5 og 6 eller flere kom de, som de gjerne pleier, strygende langs fartøiets sider og boltrede sig eller laa stille foran bougen. De

er nogle underlige dyr med

  1. Man slæber gjerne bjørneskindene nogen tid efter skibet for at rense dem.