Hopp til innhold

Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/140

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


IV.
Fra Norge over Skotland og Færøerne til Island.
————————

For at komme til Grønlands østkyst var det, som ovenfor (side 8 meddelt, min hensigt at faa en norsk sælfanger til at hente os paa Island, hvortil danske dampskibe holder fast rute. Efter underhandling med flere kom jeg tilsidst overens med rederiet for sælfangeren «Jason» fra Sandefjord om, at denne skulde hente os paa Island og forsøge paa at sætte os iland paa Grønlands østkyst mod min garanti for, at den ikke derved skulde lide noget pekuniært tab f. eks. ved forsømmelse af fangst eller lignende. «Jasons» kaptein var Maurits Jacobsen, en rolig og erfaren norsk ishavsfarer. Min aftale med ham blev den, at han i begyndelsen af juni paa sin vei til Danmarks-strædet fra fangstfelterne omkring Jan Mayen skulde komme ind og hente os enten i Isafjord eller, om der her var ishindringer, i Dyrafjord paa Island.

Den 2den mai drog jeg fra Kristiania for at gaa over Kjøbenhavn og London til Leith, hvor jeg skulde støde sammen med de øvrige deltagere. Disse afreiste den følgende dag med dampskib over Kristianssand til Skotland, medtagende hele ekspeditionens udstyr. Mange fornuftige