Kaukasus’s sydskraaning binder paa sig plader (πλατεια) ligesom tamburiner af ugarvet okselæder, forsynede med pigger». Saaledes skal de gjøre endnu den dag idag. I Armenien bruger de ogsaa (ifølge samme forf.) «runde skiver (τροχισκοι) af træ med pigger paa». Ifølge Suidas skal Arrianos (omkr. 140 efter Kr.) i et nu tabt verk have fortalt, at «under en marsch i fjeldene (Armenien?), hvor sneen laa 17 fod dyb, befalede Brutios indbyggerne paa stedet, som var vante til samfærsel om vinteren, at gaa i spidsen. De bandt da runde indretninger af vidjer (κυκλοι εκ λυγων) under fødderne».
I disse skildringer af antike truger har vi allerede antydninger, som kan lede os paa vei til udredninger af skiens udviklingshistorie.
Det gjælder om at bæres oppe paa sneen ved at gjøre saalen, hvorpaa man træder, større. At binde sække paa benene blev vel, om dette sted hos Xenofon er rigtigt, i ethvert fald kun benyttet for dyr; tunguserne og andre polarfolk bruger det paa sine slædehunde for at beskytte mod skare og haard sne. Nærmest synes det at ligge, at man binder træskiver under fødderne. For at lette gangen blir disse gjort aflange.
Fra denne aflange form kan udviklingen gaa i to retninger. Enten gaar man fra helt træ over til det lettere fletverk af vidjer, saaledes som Arrianos skildrer det, og dermed har vi straks de norske truger og sandsynligvis det udgangspunkt, hvorfra trugerne i sin almindelighed har udviklet sig, sandsynligvis ogsaa de indianske, hvis da ikke lignende indretninger er opfundne adskilt paa forskjellige dele af jorden. — Eller — og det laa nær i en tid, da huder brugtes til langt flere ting end nu — man beslog pladerne med skind for at gjøre dem sterkere. Dette
