Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/41

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent
34
ESKIMOLIV.

den nedre, brede ende merker til at fatte om, paa den ene side et for tommelfingeren og paa den anden et for pegefingeren[1], paa den øvre flade side er der en rende for pilen eller harpunen langs hele træet. Der er to former af dem. Den ene bruges mest til blærepilen og fuglepilen; den er i den øvre smale ende forsynet med en tap, som passer ind i en fordybning paa en i bagerste ende af pilen anbragt benknap (sml. fig. paa denne og næste side). Den anden form bruges til harpun og lænser; den har et hul i øverste smale ende, som passer ind paa en skraat bagover rettet tap paa siden af harpun- eller lænserskaftet, og desuden har den et hul længere nede nær haandgrebet. og dette passer ind paa en anden tvert udstikkende tap (sml. fig. side 36). Kastetrær af denne slags bruges længere nordpaa, f. eks. i Sukkertoppen, ogsaa til fuglepilen.

Eskimo Life throwing-stick bird-dart.png

Kast med fuglepil.

Endnu en tredje form af kastetræet bruges i det sydligste Grønland og paa østkysten til ernangnaken eller vingeharpunen; denne form har i den øvre smale ende en

  1. Paa enkelte steder, f. eks. i det sydligste Grønland og paa østkysten, er der kun fordybning for tommelfingeren, mens den anden side er slet eller kantet med et benstykke, hvori der er smaa merker, forat haanden ikke skal glide.