Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/288

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
281
HVAD HAR VI OPNAAD?

kan vi saa derved vente at frembringe andet end ødelæggelse og røre? For deres oprindelige socialistiske begreber om eiendom var hele samfundet indrettet, men med de nye og fremmede er det nuværende liv uforenligt, og saa blir det uundgaalig nedgang. Men som det er med dette, saa er det med alle andre begreber, som vi vil indplante dem.

For at nævne endnu et eksempel, hvilken ulykke har vi ikke bragt dem med vore penge. Før hadde de ingen anledning til at opspare arbeide eller erhverve sig rigdomme; thi deres arbeides produkter holdt sig ikke i ubegrænset tid, og det overflødige gaves derfor bort. — Men saa fik de penge; — naar de nu har mer, end øieblikket kræver, blir fristelsen til at sælge det overflødige til europæerne, istedenfor som før at gi det til sine trængende naboer, dem ofte for stor; thi for de penge, de derved vinder, kan de jo skaffe sig de meget attraaede europæiske varer. — Saaledes ødelægges deres gamle opofrende næstekjærlighed mer og mer af os kristne istedenfor at udvikles. Og pengene fortsætter stadig sin undergravende virksomhed paa det grønlandske samfund. Deres begreber om arv var før meget vage, idet som omtalt den dødes klæder og redskaber gaves ham med i døden. Nu er det derimod ved pengene aabnet de efterladte anledning til at sælge dem, og hvad de paa den maade faar, synes de nu ikke længer at rødme ved at ta i arv. Dette kan synes en fordel, men ogsaa her er altsaa deres gamle opfatning rokket. De blir griske og havesyge, hvilket de før mest af alt afskyde, pengene bøier og trælbinder sindene ogsaa der.

Lad os imidlertid se bort herfra, — vort egentlige maal skulde vel være at gjøre dem til dannede mennesker og gi dem flere aandelige interesser. Men selv om vi