Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/273

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent
266
ESKIMOLIV.

Sydgrønland er forbudt grønlænderne at holde hunde, fordi de faa europæiske familier, som bor der, ønsker at holde gjeder. Dette forbud er vistnok i flere tilfælde besluttet i forstanderskabet (sml. side 268); men det er der blit foreslaat af europæerne selv, og da grønlænderne, som før nævnt, føier sig efter disse, saa var det ikke vanskeligt at faa dem med derpaa mod deres eget ønske, og jeg har hørt dem efterpaa klage bittert over, at de kunde være saa dumme at gaa med paa et sligt forbud. Mest iøinefaldende uretfærdigt blir forholdet paa bopladse, hvor de tyske missionærer opholder sig, og hvor der altsaa, bare forat hans egne gjeder kan gaa i fred, udstedes en ukas af den fromme herre, hvorved hele menigheden forbydes hundehold.

Jeg har talt med ellers meget forstandige og varmhjertede folk deroppe, som mente, det var ganske indlysende, at da hundene løb efter og forstyrrede gjederne, saa maatte de forbydes. Indvendte man saa, at da europæerne var faa, og grønlænderne mange, var det rimeligere, at disse forbød gjeder, da lo man rent ud. At de selv er de indflyttede til landet, og at eskimoerne har holdt hunde fra umindelige tider af, talte ingen om. Heller ikke syntes det at anses for synderlig uretfærdigt, at gjederne ofte rev torven løs fra taget og væggene paa de grønlandske huse, samt at de undertiden kunde anrette skade paa grønlændernes fisk, som hang til tørring o. l.

Et andet udslag af den forskjellige maade, hvorpaa en europæers og en indfødts rettigheder betragtes, er ordningen af brændevinssalget. Mens det, som kap. 5 omtalt, er forbudt at sælge brændevin til landets egne børn, saa er det tilladt europæerne deroppe at faa, saa meget de lyster. Dette er uheldigt; thi det kan neppe andet end oprøre de indfødte stadig at se, at de selv ikke skal være