Men om end grønlænderne i navnet gik over til
kristendommen, holdt de og holder fremdeles i mere eller
mindre grad ogsaa paa sin gamle tro. Det var i
begyndelsen meget vanskeligt at faa dem overbeviste om det
usande i deres angekokers besynderlige paafund og historier.
Naar de bebreidedes dette, svarede de troskyldig, «at de
var ikke vant til at lyve, og derfor trodde de alt, hvad
man sagde til dem». Som eksempel paa deres
merkværdige lettroenhed fortælles der bl. a. af Niels Egede:
«Den 23 Februarius kom een Pige grædende til mig, og
klagede sig, at en gammel Hexe-Kiælling havde sagt at
hun var frugtsommelig, jeg spurgte hvad det kom mig
ved, og hvi hun havde ladet sig besvangre, det anstoed
ingen Jomfru til at giøre saadan Gierning, men hun svarede
at hun viste ikke af nogen Mand, bad mig saa finde paa
hendes Mave hvor haard den var, men som jeg viste at
hun havde spist halvkogte Erter, sagde jeg, at hun havde
ondt deraf.» Han gav hende derefter lidt brændevin og
sagde, at hun «skulle giøre Barsel inden Morgenen med det
Foster af Erter.» Næste dag kom hun, takkede ham og
sagde, «at hun havde aldrig været i saadan Angst før.» Da
hun blev spurgt, hvorledes de kunde være saa enfoldige at
lade sig indbilde sligt, sagde hun: «Vi troer alle Ting.»
At de imidlertid ikke trodde paa alt, hvad europæerne fortalte dem, synes dog bl. a. at fremgaa deraf, at da nogle grønlændere ikke kunde faa indbildt Niels Egede, at «de havde dræbt en Bjørn paa Disco, som var saa stor at han havde Iis paa Ryggen, som aldrig smeltedes», sagde de: «vi har troed det som du fortæller os, men du vil ikke troe det vi siger dig.»
Som eksempel paa, hvor dybt den kristelige opfatning gaar, og hvordan de tildels endnu opfatter daaben, kan
