Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/239

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
232
ESKIMOLIV.

indhold. Hos andre folkeslag findes lignende forestillinger næsten ikke (nordmænd paa Vestlandet og særlig Nordland for en del undtat). Den slutning maa da synes tvingende, at ogsaa kivitoktroen paa Grønland stammer fra de gamle nordboere eller nærmere bestemt fra islænderne.

Endnu kan blandt grønlændernes merkelige vassener nævnes igdlokok, som var lig et halvt menneske, med halvt hode, et øie, en arm og et ben. Aldeles lignende væsener findes ogsaa hos grækerne, muselmændene, zuluerne og indianerne.[1]

Om verdens skabelse hadde grønlænderne ikke dannet sig nogen mening. Jorden og universet har enten opstaat af sig selv, eller ogsaa har det altid været saa og vil altid vedbli at være saa.

Om menneskets eller eskimoernes skabelse hadde de heller ingen klare forestillinger. Nogle paastod, at det første menneske skulde ha vokset op af jorden og skulde ha giftet sig med en jordtue. Denne fødte et pigebarn, som han da tog til kone.[2] Fremveksten af jorden er en almindelig forestilling, som ogsaa forekommer hos os og paa Island.[3] Vi siger: den, som slaar med en stok paa jorden, slaar sin mor, den, som slaar paa stenen, slaar sin far, hvilket jo minder om den grønlandske forestilling, hvor vel ogsaa manden nærmest er kommen af berget.

Om hvordan vi europæere er opstaaede, har de et

sagn, som synes mindre smigrende for os. En eskimo-

  1. P. Egede: Eft. om Grønl. side 172 f.; Tylor, Prim. Cult. I, side 391; Tobler, anf. st side 238; Liebrecht, The Academy, III (1872), side 321.
  2. P. Egede: Cont. af Relat., side 97.; H. Egede: Grønl. Perl., side 117.
  3. Sml. Liebrecht: Zur Volkskunde, side 332 og der citerede steder. Se ogsaa Moltke Moe i Letterst, Tidsskr. 1879, side 277—81. Paapegelsen af ligheden skylder jeg Moltke Moe.