Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
13
GRØNLAND OG ESKIMOEN.

foretoges hyppig reiser nordover, muligens til den 68de eller 69de breddegrad, og et par aar forud havde to konebaade reist den vei, uden at man senere hadde hørt noget fra dem. Hvorvidt der nordenfor den 70de breddegrad ikke lever eskimoer paa østkysten, er uafgjort. Clavering fandt som bekjendt et par familier paa omkring 74° n. br. i 1823; men efter den tid har man ikke set nogen, og den tyske ekspedition, som reiste langs denne kyst og overvintrede der 1869—70, fandt kun huse og andre levninger, men ingen folk, og antog derfor, at de maatte være uddøde. Dette forekommer mig dog lidet sandsynligt; thi eskimoerne er en meget seiglivet rase, og at man ikke fandt dem, kan tillægges andre grunde. De kan netop da være trukne længere nord eller syd, eller de kan bo meget spredt, og man har ikke netop stødt paa dem; det maa nemlig erindres, hvilke uhyre strækninger af i sterk grad sønderskaaret land det her er tale om. Efter min mening kan der saaledes leve eskimoer paa denne kyst fremdeles, og det var da at haabe, at den danske ekspedition, der som bekjendt for tiden er deroppe, kunde træffe sammen med dem. Med sin afsondrede stilling, som har umuliggjort enhver forbindelse, direkte eller inddirekte, med den civiliserede verden, maa disse høre til de i etnologisk henseende interessanteste folk, som lever.