Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/144

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent
137
KJÆRLIGHED OG GIFTERMAAL.

maa man ikke lægge dem for meget til last, heller ikke, at de muligens kan komme ind i kolonibestyrerens have og der rykke op eller ødelægge planterne. Det maa erindres, at agtelse for jordeiendom, eller at man ikke skal ha lov til at fange eller ta alt, hvad som vokser eller bevæger sig paa marken, ligger udenfor deres oprindelige begreber. Selv om dette indprentes dem, faar de dog ingen skarp opfatning deraf; thi det er og blir dog noget, som de fremmede og indflyttede europæere vil indføre i egen interesse, og hvortil de jo aldeles ingen ret har.

Forat de skal øve sit øie og sin arm, gir den fornuftige grønlænder sine sønner, endnu mens de er ganske unge, smaa fuglepile og harpuner til legetøi, og hermed, eller i mangel deraf med almindelig sten, kan man se de 3 til 4 aars vordende fangere øve sig paa smaafugle og alt andet, værdigt deres jægerlyst, som kommer dem for øie. At de begynder tidlig at gaa i kajak, har jeg allerede omtalt.

Det er selvfølgelig af største betydning for det grønlandske samfund, at de unge opdrages til dygtige fangere; thi deraf er hele deres fremtid afhængig.

Jenterne maa ogsaa tidlig vænnes til sin opgave, de maa lære at sy og gaa mo'ren tilhaande i hendes huslige gjerning.