Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/11

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent
4
ESKIMOLIV.

ham verden, hvori han selv er mennesket[1] — udenfor dem maa han bukke under.

Dette folk er det, disse blade skal vies.

Ligesaa skarpt som eskimoen ved sit udseende, sin legemsbygning, sine sindrige redskaber og sin hele levevis adskiller sig fra alle andre folkeslag, ligesaa ens er de forskjellige eskimostammer indbyrdes.

En ublandet eskimo fra Beringsstrædet er saa lig en grønlænder, at man intet øieblik kan være i tvil om, at de tilhører det samme folk. Deres sprog er ogsaa saa ens, at en Alaska-eskimo og en grønlænder sikkert uden store vanskeligheder vilde kunne tale med hinanden. Kaptein Adrian Jacobsen, som har reist baade i Grønland og i Alaska, fortalte mig, at han paa det sidste sted kunde klare sig med det lille eskimoiske, han havde lært i Grønland. Dette er folk, som er adskilte ved mer end 600 geografiske mil, eller som fra Kristiania til Kinas grænser eller til midt nede i Arabien. En slig enhed i sprog hos saa vidt adskilte stammer tør være enestaaende i menneskeslegtens historie.

Den lighed, som forbinder alle eskimostammer indbyrdes, ligesom deres afsondrede stilling ligeoverfor andre folk og deres fuldendte redskaber kunde synes at tyde paa, at det er en meget gammel rase, hvor alt er stivnet i bestemte former, og som nu kun langsomt forandres. Andre forhold synes dog for en del at stride mod en saadan antagelse og gjør det mere rimeligt, at det oprindelig har været en liden stamme, som først i en forholdsvis sen tid har udviklet sig til sin nuværende levevis og spredt sig over de lande, de nu bebor.

  1. Eskimofolkene kalder sig selv inuit, det vil sige menneskene, alle andre tilhører efter deres mening en anden dyreart.