mørk Gang. Hun havde trukket op nogle Kinomatografprogramer af Lommen og lavet en Fakkel af dem, hvormed han lyste sig videre frem. Saa trist hun end var tilmode, fandt hun alligevel noget vist interessant ved at vandre gjennem denne Løngang, det var helt romantisk. Men saa vidste hun jo ogsaa, at hun befandt sig paa en ældgammel Herregaard.
Langt om længe saa hun en Dør paa den ene Side af Gangen. Den saa ogsaa ud som en Paneldør.
Hun stanset og vilde lukke den op, men holdt pludselig inde ved at der lød en Stemme indenfor:
„Men jeg maa da faa vide, hvad der stikker bag alt dette og hvad jeg udsætter mig for.“
Hun gjenkjendte „Johnsens“ Stemme.
Nu lød en anden Stemme, som hun ikke vidste, hvem tilhørte:
„Du udsætter dig ikke for andet, end at tjene dig en pen Skilling.“
„Ja, det kan være bra nok. Jeg gaar tilsyneladende i Kandidat Rambølls Ærinde og lokker en ung Pige med mig ned i Kjælderen og indespærrer hende der. Hvad er det saa mere jeg skal gjøre?“
„Nu skal du faa vide det,“ svarede den anden, som vi vil forstaa, var Widding. „Du trækker ind til Byen og henvender dig til en Frue, hvis Adresse du har her paa dette Kort. Kanske du kjender hende?“
„Hahaha, jeg skulde vel kjende hende den gamle
