Fængsel?“ stønnet hun. „Den gamle Mand er da grusom til at behandle mig saadan. Hvorfor har han ikke heller sendt mig en Advarsel?“
Fyrstikken sluktes, og atter stod hun der i Bælgmørket.
Hun syntes at høre noget pusle ind mod sig, og i Angst tændte hun en ny Fyrstik.
Der stod en stor Rotte og glodde paa hende, Maggi blev saa ræd, at hun flygtet tvært over Gulvet, men som Fyrstikken sluktes, snublet hun og faldt med Hovedet mod den anden Væg.
Pludselig var det, som noget i Væggen gav efter, hun holdt paa at falde længere nedover, men greb sig for med begge Hænder og støttet sig op.
Hun rev af en ny Fyrstik for at se efter, hvad dette kunde være.
Til sin Forundring saa hun en smal Dør staa aaben i Væggen, hun havde stødt den op idet hun faldt med Hovedet mod den.
„Kanske jeg slipper ud gjennem denne,“ mumlet hun, og traadte ind gjennem Aabningen.
Her steg en smal Vindeltrappe op. Døren gik med et Smæld igjen bag hende.
Hun gik opover Vindeltrappen og tændte den ene Fyrstik efter den anden og lyste sig frem.
Trappen havde saa mange Trin, at den forekom hende uendelig. Tilsidst naaede hun op i en snever,
