Han vilde vel bare skræmme hende for siden at slippe hende løs med en alvorlig Advarsel om ikke at nærme sig Gilbert mere, tænkte hun sig. Noget ondt kunde vel ikke den gamle Mand ville tilføie hende.
Og Maggi bebreidet sig selv haardt, at hun havde sendt dette Brev og med Sorg tænkte hun paa, at nu vilde alt for evig være forbi mellem hende og Gilbert. Men værst var det at han skulde vedblive at anse hende skyldig i dette forskrækkelige — for hele Livet skulde hun staa styg og plettet i hans Tanker.
Det tog hende, som hun var nær ved at briste i Graad.
Pludselig kom hun til at huske paa, at hun havde en Fyrstikæske i Lommen.
Hun tog den op, tændte en Fyrstik og saa sig om i Kjælderhvælvingen.
Den var ikke meget stor, Murvæggene var nøgne, og her syntes ikke nogen anden Udgang end den hun var kommen ind af.
Hun tog i Kjælderdøren og forsøgte, om det ikke skulde være muligt at faa den op. – Nei, det var ikke Raad.
Men om hun kunde finde noget til at bryde Døren op. Hun rev i en ny Fyrstik og saa sig om.
Nei her fandtes ingen Gjenstand i hele den tomme Kjælderhvælving.
„O Gud, hvor længe skal jeg blive her i dette
