Hopp til innhold

Side:Muus Maggi West.pdf/93

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

11te Kapitel.


Hvordan Maggi slap ud.

Da Kræfting havde slaaet Kjælderdøren igjen, blev Maggi staaende som stivnet af Forfærdelse i det mørke Rum.

Nu forstod hun at hun var lokket i en Fælde. Men hvad var vel Meningen med dette?

Hendes Tanker var altfor forvirrede til at hun for det første kunde samle sig.

Hun satte sig ned paa det kolde Stengulv og støttet Hovedet med Haanden og forsøgte at tænke rolig.

Denne Johnsen kunde ikke være afsendt af Gilbert, det kunde ikke være sandt om hans Sygdom.

Pludselig faldt hendes Tanker paa gamle Rambøll.

Ah, fra ham maatte dette være kommet. Brevet maatte være faldt i hans Hænder, saa havde han fundet paa dette, Men hvad kunde vel gamle Rambøll have til Hensigt med det? undret hun sig.