„De forstaar vel, at det kun var min behagelige Spøg, Frøken Lyhr,“ lo han.
„Vil De underrette mig pr. Telefon, hvilken Bestemmelse Gilbert tager?“
„Det skal jeg — Godmorgen.“
Han gik ind til Kræfting, hvem han gav Instruxer, blev hos ham indtil han havde spist og fulgte ham ned, idet han gik.
Snart efter kjørte Gilbert og Widding afsted i en Gigh forspændt en prægtig Traver.
Kathinka havde atter trukket sig tilbage til sit Værelse.
Hun forsøgte at læse i en Roman, men Tankerne var andetsteds. Tilsidst slængte hun Bogen utaalmodig fra sig.
„Nei nei,“ sagde hun, „jeg har nok med Virkeligheden. Gad vide, hvordan hun nede i Kjælderen tager det.“
Stedse stærkere blev Lysten hos hende til at undersøge, hvordan Maggi tog det — om hun var fortvilet og graat og jamret sig, eller om hun var vred . . .