„Ja, nu er det virkelig godt, at vi har installeret hende i Dødskjælderen.“
„Gilbert er ellevild af Glæde nu og vil have mig med ind til Byen for at finde hende, og jeg er nok nødt til at følge med ham paa den Komedie. Jeg skal gaa ind til ham som Bud og spørge efter hende.“
„Ja, men hvordan bliver det med det inat?“ spurgte hun.
„Hm—m, det spørges, hvordan Gilbert tager det, naar han ikke finder Maggi — han kan jo finde paa at blive i Byen Natten over for at fortsætte sin Søgen imorgen. Derfor tænker jeg at give Kræfting Instruxer til at ordne Etablissementet inde i Byen færdigt til at modtage hende, og saa opsætter vi hele Bortførelsen til imorgen Nat.“
„Kanske det er bedst. I Dødskjælderen er hun iallefald vel forvaret.“
„Ved De hvad, Frøken,“ sagde han med et djævelsk Smil. „Det mest letvindte vilde unægtelig være bedst at lade Dødskjælderen blive en virkelig Dødskjælder for hende — jeg mener, ikke slippe hende op mere.“
Og virkelig stod det at læse i den unge Piges Øine, at dette frygtelige Forslag syntes at friste hende. Men pludselig gik der en Gysen gjennem hende.
„Nei nei, Widding,“ sagde hun hastig. „Det kan jeg ikke tage paa mig.“
