og om ikke din gode Ven har erobret hendes Hjerte, skal jeg forsøge at gjøre det, jeg vilde være stolt af at kalde hende min Hustru. Men undskyld mig, jeg maa afsted.“
Gilbert fulgte ham ud og vendte saa tilbage til Spisestuen, hvor han bemærket, at Kathinka havde fjernet sig.
Widding gik smilende henimod ham.
„Doktoren har nok gjort dig frisk igjen,“ sagde han.
„Det har han, Ingvald,“ jublet den anden og tog begge hans Hænder mellem sine. „Maggi er uskyldig, forstaar du: Det var ikke hende jeg saa i Haven i Langgaden, det var en anden!“
„Dette er noget af det mærkeligste, jeg i mit Liv har hørt,“ erklærede Widding. „Det, der hændte dig paa Grand og . . .“
„Det har været Intrigespil,“ afbrød Gilbert ham. „De har spillet en hel Komedie med mig. Skulde undre mig paa, om ikke denne hendes Fætter, denne Bøssemagersvenden er Mester for det Hele. Han saa aldeles rasende paa mig, da jeg sad i Skogen sammen med Maggi – det er ganske bestemt ham!“
„Da maa han jo være en ligefrem Skurk,“ mente Widding.
„Ja, han saa mig ud for det. Aa hvad maa vel Maggi have troet om mig siden jeg ikke mødte frem til vort sidste Stevnemøde og ikke lod høre fra
