„Det var sandt,“ sagde han, „jeg skulde talt lidt med dig, Lind.“
Og han trak ham med sig ind i Sideværelset.
„Nu, hvad var det?“ spurgte Doktoren.
„Er du ganske sikker paa, at det var Frøken West, du saa paa den Koncerten?“
„Ja, det skal jeg da gladelig aflægge Ed paa,“ svarede denne. „Men hvorfor intereserer det dig saa uhyre?“
Ikke for nogen Pris vilde Gilbert røbe Lind sin Hemmelighed. Derfor sagde han nu:
„Det intereserer mig ikke direkte, men en god Ven af mig, som i al Hemmelighed er forelsket i Pigen, kom og beklaget sig til mig over at han havde seet hende — — seet hende omfavne er Fyr i Slotsparken just ved Tolvtiden.“
„Da kan du hilse din gode Ven, og sige, at han har seet feil; thi vi maatte vente paa Baaden til over tolv, efter hvad jeg saa, var Frøken West i godt Følge.“
Gilbert blev saa jublende glad, at han formelig maatte lægge Baand paa sig for ikke at vise det.
„Du tror altsaa, at hun er dydig.“ vred han sig til at sige.
„Ja, saa ren som Sne paa Bræens Bræm, saa dydig og prægtig som en Pige kan være. Rentudsagt, min gode Ven, er jeg selv efter den lille Stund hun var min Patient, bleven heftigt forelsket i hende,
