Widding svarede intet, han skjænket kun i og drak med ham.
Nu begyndte de at tale om det Program, de skulde lægge for Dagen.
Under dette kom Doktor Lind ind fulgt af Kathinka Lyhr.
Som han hilste fløi hans Blik over Frokostbordet, hvor han med Forundring bemærket Kognakkaraffelen, og saa heftet det sig ved Widding, i hvis Træk han strax læste en tvilsom Person – begge forekom ham at passe ilde til en Frokost paa Lindevold. Dr. Lind og Gilbert var gamle Skolekamerater og gode Venner.
„Goddag.“ sagde han. „Hvordan staar det til med dig, Gilbert?“
„Aa jo Tak — faar jeg presentere — Literat Widding. Doktor Lind.“
De to Mænd kjendte hinanden ikke uden af Omtale, i denne Stund saa de hinanden for første Gang, men som de bukket for hinanden, syntes de begge instinktsmæssig at føle Modvilje for hinanden – den noble, brave unge Læge og Skurken, Sjofelisten, Menneskedyret.
„Sid ned og spis Frokost med os,“ bad Gilbert.
„Tak, det er ikke længe siden jeg spiste. Hvad er det, De studerer saa ivrig, Frøken?“ spurgte Kathinka, der pludselig havde grebet en Avis og fordybet sig stærkt i den.
