Da de havde opholdt sig en Stund i Dagligstuen, sagde Kathinka:
„Kom lad os gaa op paa Altanen, som vender ud mod Haven, derfra kan vi holde Udkig uden at blive seet selv.“
De gik didop. Herfra frembød der sig en dominerende Udsigt over Egnen.
Længe havde de ikke siddet, førend Widding stødte Frøken Lyhr i Albuen.
Dernede mellem Træerne saa de Maggi og Kræfting snige sig frem.
„Hun løber i Fælden!“ hvisket Maggi med et djævelsk Smil.
„Nu skulde det bare mangle at Gilbert var staaet op og kom til at titte ud af sit Vindu og saa dem,“ sagde Widding.
„Tal ikke om det,“ hvisket Kathinka.
„Naar Kræfting kommer, fører jeg ham op paa mit Værelse og modtager hans Rapport, og saa vilde gjerne at han skulde forpleies med Mad og Drikke; thi jeg maa sende ham til Byen for at træffe visse Forberedelser.“
„Jeg skal ordne det.“
Strax de kom ned, meldte Tjeneren Kræfting.
Efterat Widding havde faaet ham op paa sit Værelse og hørt hans Melding, gik han atter ned til Frøken Lyhr og sagde:
