Denne siden er korrekturlest
9de Kapitel.
Oppe ved Stengjærdet gik Maggi frem og tilbage og ventet. Hun følte sig næsten vis paa at Gilbert vilde indfinde sig her.
Tilsidst tog hun en Trip ned gjennem Siljekrattet til Bækken, som her rislet ned i en blank Kulp. Og hun kom til at tænke paa første Gang hun havde været her, da var hun i Følge med Faderen, og han fisket i Bækken, trak et helt Knippe blanke Øreter. Det var saa morsomt. Men det var deres sidste Tur sammen. Udpaa Høsten fik han Typhus og blev hentet til Sygehuset. Maggi saa ham aldrig mere, saa kun hans sorte Kiste sænkes i Graven. Og hun græd med Moderen. Da de kom hjem den barske Vinterdag, sagde Maggi til Moderen:
„Ak, hvor Papa maa fryse nede i den kolde Graven.“
