jeg sagde til Maggi, hun kan ikke bo hos sin Tante mere efter dette, nu faar hun slaa sig ned hos os.“
„Velkommen til os, Maggi,“ sagde Konen. „Du skal faa det vesle Kvistværelset.“
„Tak, tak!“ svarede Pigen bevæget. „Jeg skulde træffe Gilbert iaften, men han kom ikke. Nu forstaar jeg, hvorfor han ikke mødte frem.“
„Nu skal vi have os lidt Aftensmad,“ sagde hendes moderlige Veninde.
Men Maggi var nok ikke god for at spise noget iaften efter alt hvad hun havde gjennemgaaet. Hun længtet bare efter at komme op paa Kvistværelset og være alene for at skrive et Brev til Gilbert.
Larsen paatog at underrette Fru West om at Maggi ikke kom did mere, og om Grunden hertil.
Han gik didover og traf den værdige Dame alene og læste hende skarpt Texten.
Men her fik han uventet Svar paa Tiltale. Fru West erklæret at det var Løgn og Sludder dette med den blandede The og tillagde:
„Lorents behøved saamen ikke at benytte saadanne Kneb overfor Maggi, hun har nu stødt hængt efter Gutten. Lad hende faa sit Tøi – jeg vil aldrig se Jenta for mine Øine mere.“
„Du har nu aldrig været hende i Mors Sted,“ svarede Larsen, dermed gik han.
