den unge Mands Tilbøielighed for Kusinen, hvilken han vidste ikke blev gjengjældt af hende.
Nu gik Larsen lige didover og kom just tidsnok til at se Lorents dukke ud i Kjøkkenet og gribe Maggi i sine Arme og trække hende med sig ind i Stuen.
Han rev Døren op og styrtet ind.
„Vil De slippe hende!“ skreg han nu til Umennesket.
Denne slap sit Bytte og vaklet tilbage.
„Hvad vil De her?“ hvæste han rasende med knyttede Næver.
„Frelse den stakkels Pige fra Dem, Usling,“ tordnet den brave Mand. „Jeg saa Dem selv blande noget i Theen til hende.“
„De lyver!“ skreg Lorents.
„Vil De at jeg skal lade Theen undersøge og faa Dem arresteret?“
Lorents var bleven askegraa i Ansigtet, og han vaklet ud i Kjøkkenet for at ødelægge de skjændige Beviser mod ham selv.
„Maggi!“ sagde Larsen, og gik hen og lagde Haanden paa hendes Skulder.
Hun brast i Graat.
„Det er forfærdeligt!“ hulkede hun.
„Ja, det er forfærdeligt, at en ung Pige skal udsættes for saadan Skjændighed,“ sagde han mildt. „Jeg saa ham selv blande af en Flaske i Theen.“
Hun reiste sig gysende nu hun atter var kommen
