Natten iforveien var Larsen kommen sent hjem fra et Møde.
Da fortalte hans Hustru ham noget, som syntes ham helt forfærdeligt og som han ikke kunde fæste Lid til.
Hun var nemlig tilfældigvis bleven Vidne til hin Scene som foregik i Fru West's Have om Natten, og kunde hellerikke fatte andet end at det var Maggi, som trak Mandspersonen ind af sit Vindu om Natten. Hun havde ogsaa seet det Efterspil, som fulgte, og da Gilbert styrtet over Gjærdet og forbi hende, gjenkjendte hun ham som den rige Rambøls Brorsøn, hvem hun tilfældigvis kjendte af Udseende efter hun havde tjent paa en Gaard nær Lindevold.
„Nei, jeg kan ikke tro saadant om lille Maggi,“ erklæret Larsen med Overbevisning.
„Jeg saa det jo med mine egne Øine,“ svarede hun.
„Det maatte være en anden Pige end Maggi du saa?“
„Hvem anden skulde vel været inde paa hendes Værelse og drevet saadant sjofelt Spil?“
„Ogsaa dette meningsløse i at unge Rambøll skulde kommet did og ligesom overrasket Parret og skjældt dem ud.“
„Unge Rambøll er vel ogsaa kjendt med Maggi paa en eller anden Maade. Rigtignok har jeg ikke hørt noget slet om ham, men for rige unge Mænd
