Umennesket derude jublet i sit stille Sind. Nu følte han sig nær Maalet.
Som Maggi satte den tømte Kop fra sig, gik der en underlig Fornemmelse gjennem hendes Hode.
Det svimlet for hende, og hun følte sig som en Afmagt nær.
Samtidig kom der en heftig Angst over hende. Det kom for hende at Lorents maatte have blandet noget i Theen — noget farligt.
Hun reiste sig vaklende fra Stolen, bestemt paa at gaa ind paa sit eget Værelse.
I samme Moment aabnedes Døren.
Lorents kom ind, greb hende i sine Arme og trak hende brutalt med sig ind i Dagligstuen.
Hun kjæmpet imod, men han krystet hende ind til sig og kysset hende brutalt lige paa Munden.
Hun vilde skrige om Hjælp, men Mælet svigtet hende, hendes Kræfter var som lammede. Lorents næsten bar hende med sig hen paa Sofaen.
I sin halvbevidste Tilstand følte den arme Pige, at hun var fortabt til Fald.
