„Da skal en Kop The gjøre dig godt.“
„Kanske det,“ mumlet hun adspredt og fulgte ham ind i Dagligstuen.
„Er der kommen noget Brev til mig?“ spurgte hun nu.
„Ikke det jeg ved af. Havde vi det ikke rigtig koseligt igaar?“
„Jo, Tak skal du ha.“
„Theen staar færdig ude i Kjøkkenet. Jeg har alt spist jeg.“
Maggi gik ud i Kjøkkenet og lukket Døren efter sig.
I denne var en liden Glasglugge.
Lorents stillet sig halvt ind mod denne og tittet ud i Kjøkkenet, hvorved han kunde se Maggi uden selv at blive seet.
Han maalte sin Kusines slanke velskabte Skikkelse og deilige Ansigt med et sanseligt dyrisk Blik.
Hvor kunde vel hun, der hun stod, ane at hendes Fætter havde lagt en skjændig, forfærdelig Snare for hende, som hun nu var nær ved at falde i?
Nei, i sin Troskyldighed drømte hun ikke om noget saadant.
Theen var blandet med et Medikament.
Som Maggi fyldte i en Kop til sig, kjendte hun, hvor stærkt den duftet.
Hun satte sig ned og drak Theen i lange Drag.
