Saa aftaltes det, at Brylluppet skulde holdes i en nær Fremtid.
„Nu er alt saa godt, som det kan være,“ sagde Gilbert til Maggi, da de siden om Eftermiddagen gik nedover Haven sammen med Maggi.
Pludselig stanset han udenfor Jasminlysthuset, idet der drev et dystert Udtryk over hans Ansigt.
„Hvad er det, Gilbert?“ spurgte Maggi med et kjærligt Blik paa ham.
„Det var en Erindring, der pludselig kom over mig. Følg mig herind, skal jeg fortælle dig det.“
De fulgtes ind i Lysthuset og satte sig Side om Side paa Bænken.
„Jeg er ikke kommen til at nævne dig om dette før, Elskede,“ sagde han. „Jeg har aldrig som mange af min Samfundsklasse gjør, hengivet mig til Nydelsen af stærke Drikke i overdreven Grad. Men dengang jeg mistet Troen paa dig, begyndte jeg i min afgrundsdybe Sorg og Smerte at ty til Alkoholen for at søge Glemsel. — Skurken Widding tilskyndet mig ogsaa til det. Saaledes kom jeg ind paa denne skjæve Bane og med det Mellemrum, da jeg laa syg, du ved, fortsatte jeg hermed, ligetil jeg fandt dig igjen i Amsterdam – da var det, som det Hele faldt væk af sig selv, jeg tabte al Lyst til saadant.“
Alvorlig havde Maggi lyttet til, nu sagde hun:
„Du siger at du søgte Glemsel paa den Maade.
