ind paa al denne Elendighed. Spar ogsaa Maggi for at dette skal nævnes.“
„Ja ja, men til Sagen! Du og Maggi har forlovet Eder paany?“
„Ja, Ondskaben havde skilt os ad, men vi fandt hinanden igjen her paa Lindevold. Malms Samtykke har vi allerede, og nu beder vi om dit, Onkel.“
Bevægelsen overvældet den gamle Mand, saa han foreløbig ikke kunde faa et Ord frem.
Endelig tog han med skjælvende Stemme tilorde:
„Jeg giver Eder af Hjertet mit Samtykke. Ring nu og faa Maggi og Malm hidop – saa maa vi faa Vin til at drikke Eders Skaal.“
Gilbert greb i Klokkestrengen.
Snart efter viste Maggi og Malm sig, og det var en bevæget Stund, da den Gamle gav de Forlovede sin Velsignelse.
Saa drak de Skaalen.
Gilbert var i Forveien bleven enig med Malm om at Forlovelsen skulde meddeles Godseieren paa denne Maade, da de ikke vilde trætte og plage ham med lange Beskrivelser af alt, hvad Maggi havde gjennemgaaet, og hellerikke Kathinka Lyhr skulde trækkes op i det.
Og Godseieren forlangte ikke at vide mere herom. Han var bare glad ved det, som var skeet.
