den laa og flød udover Gulvet. Hr. Widding er nok kommen til at støde den overende, da han pakket sine Sager.“
Lona trak i Stilhed et Lettelsens Suk og modtog den tømte Flaske.
„De saa vel Widding reise.“
„Jeg gjorde det,“ lød Svaret. „Men han saa ikke mig.“
„Jeg skulde næsten tro, at han er reist for Alvor,“ fortsatte Robert. „Det var noget rart med ham. Jeg tror, det er forbi med Venskabet mellem Kandidat Gilbert og ham.“
„Det samme tror jeg, men altsaa intet Ord om dette.“
„Jeg skal tie som en Mur, Frøken West,“ forsikret han.
Hun nikket og stak ind i Krattet.
„Det var nok noget galt med hende ogsaa,“ mumlet Robert og vendte tilbage til Herregaarden.
Lona Blessing satte sig ned paa sin Kuffert.
„Saa slap Widding godt fra det,“ mumlet hun for sig selv. „Men har nu Malm og Rambøll ladet
