Denne siden er korrekturlest
„Gud velsigne dig, mit Barn!“ sagde han og kysset hendes Pande.
Der fulgte en dyb Pause, saa bad han hende læse for sig og pegte paa Bogen, som laa paa Bordet med Mærke i.
Det vakte ikke hans Mistanke, at Maggi ikke husket, hvor de havde sluttet; han satte hende paa det, og nu fjernet Malm sig.
