borte, fandtes intet Spor af at nogen Fremmed havde været her.
Det saa altsaa ud, som Besøget kun havde gjældt Maggis Værelse. Hun gik atter derind og anstillet en Undersøgelse. Intet var borte. Saa maatte hun gaa tilro.
Næste Morgen, da hun slog Øinene op, grebes hun strax af den glade Tanke, at hun iaften skulde mødes med Gilbert.
Før hun gik i Forretningen, var hun ude i Haven for at plukke en Blomsterbuket og medtage til en Veninde.
Men nu saa hun til sin Bestyrtelse, at det var traakket over Blomsterbedet og endel smukke Lekøier var knækket og knuste.
Hvem kunde have gjort dette?
Helt mekanisk vendte hun sig og bemærket nu, at der gik flere Fodspor ind i et Bed under hendes Vindu.
Hun slog Hænderne sammen.
Altsaa maatte nogen have banet sig Adgang til hendes Værelse gjennem Vinduet.
Dette forekom hende helt ufatteligt, og i endnu høiere Grad fordi der hverken savnedes noget i hendes Værelse eller andetsteds her i Huset.
