Da Italieneren kom ud herfra, blev han arresteret. Kørner Gik hen til Telegrafstationen og afsendte den omtalte Depesche til Widding. Ved hjemkomsten til sit Hotel blev han arresteret.
Begge nægtet at have havt noget med Mordet at bestille, men da Politiet fik fat i den Vognmand, der havde kjørt Italieneren, var denne færdig. Han dømtes til Døden og henrettedes.
Den, han havde myrdet, viste sig at være en Franskmand.
Paa Kørner sad ogsaa Anklage for Pigehandel. Han dømtes til ti Aars Tugthus.
Gilbert havde samme Aften besøgt et Pigehus for at spore efter Maggi, men vendte trist og haabløs tilbage til Hotellet.
Næste Dag, da han var staaet op efter sin Middagslur, modtog han en Billet, som satte ham i stor Forundring.
Den var fra Fabrikant Jonathan Balk, der meddelte ham, at han gjerne vilde tale med ham, eftersom han havde interessante Nyheder at meddele ham om en vis Dame, som han vidste at Gilbert havde eftersporet her i Amsterdam. Fabrikanten bad ham nu gjøre ham den Ære at besøge ham paa sit Landgods.
Gilbert blev aldeles ellevild af Glæde efter Læsningen af denne Billet.