Widding har ført hid og udgivet for Maggi. I hvilket Øiemed ved jeg endnu ikke rigtig.“
Malm greb sig over Panden.
„Har jeg . . virkelig . . ladet mig føre bag Lyset, stødte han Ordene frem. „Skulde dette være . . en vis Lona Blessing!“
„Du store Himmel, det er umuligt!“ skreg Lind næsten fortvilet op.
Da brast Lona i Graat.
„Tal, hvem er du?“ skreg Malm og greb hende i Armen og rystet hende.
„Jeg — er — Lona — Blessing!“ higstet hun. „Jeg havde aldrig fundet paa dette af mig selv, men det var Widding som satte mig op til det og stelte det saadan at De, Hr. Malm, skulde finde mig og gjenkjende mig ved min Lighed med Deres afdøde Søster.“
„Elendige Bedragerske!“ brølte Malm. „Og De, Kjæltring!“ lød det til Widding. „Jeg lader Eder begge arrestere.“
Widding satte et frækt Smil op, medens Lona skjalv af Rædsel. Og førend nogen kunde forhindre det, fo’r hun til Døren, rev den op og smuttet ud.
„Stans hende!“ skreg Malm og styrtet efter hende, men uheldigvis snublet han og faldt i Gulvet. Han kom sig op igjen og ilet ud.
