„Goddag, Gilbert!“ raabte Kathinka fornøiet.
„Goddag,“ sagde han med et kjøligt Nik.
Saa kom Lind og rakte ham hjerteligt Haanden.
„Nei, hvor du ser frisk og kjæk ud. Man kan da se, at Luften paa Sanatoriet har bekommet dig godt.“
„Storartet!“ smilte Gilbert.
Men da nu Widding kom til ham glisende med Tænderne og med fremrakt Haand, holdt Gilbert sin tilbage.
Derimod gjengjældte han hjertelig Elias Malms Haandtryk. Nu sagde denne:
„Maa jeg presentere – Min Niece Frøken Maggi West — Hr. Kandidat Rambøll.“
„Deres Niece!“ sagde Gilbert uden at bukke, „hendes Navn?“
„Maggi West,“ svarede Malm.
„Nei!“ raabte Gilbert. „Dette er ikke Maggi West!“
Disse Ord virket som et Tordenslag paa flere af Selskabet.
Lona stod der med kridthvidt Ansigt og syntes færdig at synke tvers gjennem Gulvet.
„Hvadbehager, min Herre,“ sagde Malm forvirret. „De vil paastaa . . .“
„At dette ikke er Maggi West ja, saa meget hun end ligner hende. Dette er en Bedragerske, som